Smartphones får kvinder til at spille

Danske kvinder er blevet mere spilhungrende når det gælder om at spille på deres smartphone.

Smartphones får kvinder til at spille

Udbredelsen af spillystne kvinder er steget markant. Det viser en ny undersøgelse lavet af Nordisk film, i samarbejde med YouGov og Vizeum.

– “Det er kommet bag på os, at billedet har ændret sig så meget og er blevet så nuanceret. Men markedet for computerspil er eksploderet på grund af smartphones”, siger Philip Stjernholm, som er nordisk marketingdirektør hos Nordisk film Interactive i avisen 24 Timer.

Undersøgelsen viser også at den sociale gamer er en kvinde mellem 15 og 55 år, som både spiller for underholdningen og det sociale aspekts skyld.