Smashville lanceres nu til iPhone og iPod Touch

Det danske spil Smashville udkom til iPad i slutningen af 2012 – nu er iPhone-versionen også klar til download.

Smashville lanceres nu til iPhone og iPod Touch

Tilbage i december 2012 lancerede det danske firma, Funday Factory, det anmelder roste spil Smashville til iPad. Spillet har en del af det gameplay, som kendes fra det meget populære Angry Birds spil.

 – Ny dansk Angry Birds konkurrent har succes

Smashville er nu klar til download til iPhone og iPod Touch også, det skriver Funday Factory i en pressemeddelelse.

 – ”Efter den positive modtagelse af Smashville i medierne udkommer spillet nu til et endnu bredere publikum. iPhone versionen af Smashville er det præcist samme fængende gameplay, blot til spillerne på farten,” udtaler Anders Leicht Rohde, medejer og kreativ direktør i Funday Factory.

Du kan downloade Smashville gratis til både iPad, iPod Touch og iPhone i Apples App Store. Læs mere om Smashville her.

Der er lige nu hverken en Android eller Windows Phone applikation klar i pipelinen, det oplyser Anders Leicht Rohde til Mobilsiden.dk.

Mere nyt om emnet

Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden fortsatte historien. 28/1/2013 pustede redaktionen nyt liv til historien med nyheden; Så kom opdateringen – iPhone 5 – nu med 4G – Artiklen kan du læse her her. Se også seneste nyt om emnet her..