SMS advarer om uvejr

Forsikringsselskaber er begyndt at advare deres kunder om vildt vejr per SMS.

SMS advarer om uvejr

Forsikringsselskabet Almindelig Brand er begyndt at udsende SMS-beskeder til deres kunder før alvorligt uvejr. Det skriver Fyens.dk.

Den nye SMS-service skal gøre forsikringsselskabets kunder opmærksomme på risikoen for skader før et uvejr rammer og på den måde spare selskabet for udgifter.

– ”Vi prøver at advare vores kunder, når der er større vejrbegivenheder på vej, der typisk kan give en masse skader, og hvor der er mulighed for, at kunderne kan komme nogle af skaderne i forkøbet, siger skadedirektør hos Almindelig Brand Brian Wahl Olsen til fyens.dk.

Forsikringsselskabet Codan er også på vej med lignede SMS tjeneste, mens Tryg forsikring stadigvæk overvejer en lignede tjeneste.