Sms-chok: 13.000 langt fra verdensrekorden

En amerikansk pige har for nyligt sendt over 13.000 sms'er på en måned. Meget? Slet ikke i forhold til verdensrekorden, som er skruet op på et seks-cifret(!!) tal.

Sms-chok: 13.000 langt fra verdensrekorden

Tidligere på ugen kunne Mobilsiden.dk fortælle, at en amerikansk pige på 13 år havde sendt over 13.000 sms’er på en enkelt måned. Vanvittige tal for “almindelige” mennesker, tør man påstå, men så gal er den faktisk heller ikke.

I forbindelse med sagen om teenage-pigen, meldte det amerikanske teleselskab Sprint ud at en 14-årig pige fra Florida havde sendt og modtaget over 35.000 sms’er på én måned – to måneder i træk. Skræmmende tal, men det bliver endnu værre.

Verdensrekorden for antallet af sendte sms’er på en måned er nemlig 182.689 beskeder! Det vil sige 6.100 sms’er om dagen – og cirka fire beskeder i minuttet! Vel og mærke alle 24 timer i døgnet i en hel måned.

Synes du stadig 20 beskeder om dagen er meget?