SMS presser Netto i forsvar

En SMS-kæde har fået Netto til at fjerne et produkt fra hylderne. SMS'erne har nemlig en enorm magt og spreder sig lynhurtigt.

SMS presser Netto i forsvar

En SMS-kæde har de seneste dag rullet igennem Danmark med et stærkt budskab. SMS’en handler om nogle pelsede dådyr fra Netto.

I følge SMS’en stammer pelsen fra dyr, der er blevet pelset levende. Det tager unægteligt noget af julehyggen ud af de små figurer. Netto har da også reageret promte, og fjernet Bambi’erne fra hylderne.

SMS’ens magt

– “Sådan nogle sms-kæder har en helt særlig magt, når forbrugerne er enige om budskabet, og der kun er én korrekt løsning. Alle er jo enige om, at det er synd for dyr at blive pelset levende,” forklarer Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School, til metroXpress.

Det går samtidig enormt hurtigt med at sprede budskabet forklarer han, og det er svært for Netto at modbevise.

Netto vil dog gøre forsøget, og oplyser, at de har sendt pelsen til test for at fastslå, hvor hårene stammer fra.

– “Vi har købt dem med dokumentation for, at det var kohår. Så når der nu bliver rejst tvivl, vil vi være hundrede procent sikre. Derfor er vi ved at få dna-testet dyrene,” siger Morten Kaas, direktør i Netto.