Snart kan du skifte tema i smartphones med ren Android

Snart kan du tilpasse udseendet i smartphones med 'stock' Android. Android 8.0 Oreo understøtter nemlig muligheden for at skifte tema.

Snart kan du skifte tema i smartphones med ren Android

Temaer er ikke noget nyt, hvis du er ejer af en nyere smartphone fra blandt andet Samsung, Huawei og LG. For mange andre producenter, som benytter tæt på det rene Android – også kaldet stock Android – er der dog endnu ikke mulighed for at tilpasse brugerfladen med temaer.

Læs også: Her er alle nyhederne i Android 8.0 Oreo

I en ikke så nær fremtid vil du dog snart kunne skifte netop temaet på smartphones med ren Android – eller tæt på ren Android. Det gælder producenter som OnePlus, Nokia, Lenovo (kommende modeller), Motorola, Google, BlackBerry.

Her ses en række andre temaer. Foto: XDA-developers.com

Android 8.0 Oreo understøtter temaer – men mangler lige det sidste

Hjemmsiden XDA-developers kan nemlig afsløre, at der i Android 8.0 Oreo er implementeret understøttelse for at udskifte tema i hele Android-styresystemet – noget som har været tilgængeligt siden det første Developer Preview af Android O.

Det er primært takket være Sony, at ejere af telefoner med stock Android snart skifte tema. Sony har nemlig i tidernes morgen udviklet den såkaldte ’RRO-temafunktionalitet og sidste år udgivet koden i Android Open Source Project (AOSP), som er kildekoden til hele Android-styresystemet, hvor alle smartphoneproducenter bidrager til udviklingen.

Læs også: Android 8.0 Oreo er officiel: Ruller ‘snart’ ud til Pixel og Nexus

Denne temafunktionalitet er senere hen udviklet til en det, der hedder Overlay Manager Service (OMS), som Google har implementeret i Android 8.0 Oreo. Systemet understøtter derfor muligheden for at understøtte alt fra skrifttype, farver, ikoner og farverne på disse – meget ligesom på smartphones, hvor det allerede er muligt at skifte tema.

Der mangler dog en vigtig del, før det er muligt at skifte tema med et par tryk på skærmen. Lige nu er der ingen nem måde at skifte tema på, og det er altså den del, der endnu mangler at blive implementeret. En udvikler bag en såkaldt custom ROM – en tilpasning af Android, der kan installeres manuelt på udvalgte enheder – har dog allerede nu formået at få funktionaliteten til at virke i Android 8.0 Oreo.

Se nedenfor i videoen, hvordan Android 8.0 Oreo ser ud med forskellige temaer.

Det kræver ikke root – adgang til hele systemet – men til gengæld skal en telefon med Android 8.0 Oreo sluttes til en computer, hvorfra et lille program skal køre nogle såkaldte ADB-kommandoer for at aktivere funktionaliteten, som altså endnu ikke er synlig i brugergrænsefladen via indstillingerne. Når det er gjort, kan temaerne så påføres ved at downloade allerede eksisterende temaer fra custom ROM’en kaldet Substratum, som i forvejen understøtter OMS-temaer.

Som du måske kan fornemme, kræver det en vis teknisk snilde, og appen, som muliggør dette, udgives først om en uges tid. Den gennemsnitlige dansker får altså næppe mulighed for at skifte tema på telefoner med ren Android her og nu. Den seneste tids udvikling er dog et meget klart tegn på, at det snart bliver muligt.

Læs også: Temaer kommer til Samsung

Android 8.0 Oreo er som bekendt ved at blive rullet ud til de første telefoner, så vi får næppe funktionaliteten at se lige nu. Til gengæld er det ikke utænkeligt, at Google implementerer den færdige temafunktionalitet i en eventuel version Android 8.1 Oreo. Når det sker, skal du altså ikke andet end at downloade temaer fra Google Play-butikken og anvende dem via indstillingerne som på eksempelvis en Samsung-smartphone.

Har du en nyere Pixel- eller Nexus-smartphone fra Google, som allerede er opgraderet til Android 8.0 Oreo, kan du altså allerede nu skifte tema. Det kræver som bekendt en vis teknisk snilde, da du skal begive dig ud i visse kommandoer. Har du mod på dette, kan du læse en mere teknisk gennemgang af funktionaliteten og hvordan du kan skifte temaet i Android 8.0 Oreo allerede nu.

Efterfølgende nyt om sagen

Tematikken slutter ikke her. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 17/8/2017 fulgte redaktionen op med artiklen; ASUS lancerer hele seks nye Zenfone 4-smartphones – Artiklen kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..