Snedigt microsoft patent: det strækbare jack-stik

Microsoft nyeste patent gør det muligt at have et 3.5mm jack-stik i enheder smallere end et jack-stik.

Snedigt microsoft patent: det strækbare jack-stik

Selvom jack-stikket efterhånden synes at være en truet dyreart i smartphones, sker der fortsat udvikling der vil gøre stikket relevant i fremtiden. Det skriver pocketnow.com.

Et nyligt tegnet patent fra Microsoft, viser hvordan fremtidens smartphone og andre enheder kan få det analoge stik ombord, uden at det sker på bekostning af enhedens tykkelse. Stikket, som normalt har en profil på 3,5mm vil kunne klemmes ned i mindre plads, takket været en strækbar membran, der giver efter, når stikket er inde.

Når jack-stikket ikke er i, vil stikket strække sig sammen igen, så det fylder mindst muligt. Således vil det være muligt at kunne lave en port som fylder mindre end det sædvanlige 3,5mm bredde stik.

Se også:  Microsoft patenterer løsning til beskidte trykskærme

I dokumentationen til patentet fremgår det, at løsningen også vil kunne anvendes til at lave porte til andre størrelser jack-stik, såsom det lille 2,5mm sub-mini stik eller det store 6,35mm stik.

Udviklingen kommer på et tidspunkt, hvor netop pladshensyn, har fået mange mobilproducenter til at skrotte jack-stikket for at gøre plads til større batterier eller for at gøre det enklere, at gøre smartphones vandtætte.

Hvorvidt og hvornår patentet vil anvendes er som de med fleste patenter usikker, men Microsoft Surface produkter synes at være de mest sandsynlige kandidater til at få teknologien ombord.

Læs også:  Microsoft Surface Book 2: større og op til 5x hurtigere

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 3/11/2017 fik historien nye ben at gå på med fortællingen Huawei Mate 10 Pro – masser af kvaliteter [TEST]Klik her for fortsættelsen.. Tjek også seneste nyt om emnet her..