Sonos og IKEA forener lys og lyd i ny højtalerserie

En højtaler og en lampe i ét og en højtaler der også fungerer som bogholder? Det er netop hvad Sonos og IKEA sammen har lanceret.

Sonos og IKEA forener lys og lyd i ny højtalerserie

IKEA og Sonos har sammen lanceret to højtalere, hvor den ene er en lampe med indbygget lyd. Det lyder måske underligt, men ideen er ikke helt dum. Man kunne blive bekymret for lydkvaliteten, da IKEA ikke ligefrem er kendte for god lyd, men det er netop derfor de på det område får hjælp af Sonos.

Lyden i IKEA Symfonisk lampen, skulle nemlig svare til en Sonos One højtaler, som spiller overraskende godt, på trods af sin størrelse. Ligesom med andre Sonos højtalere, så kan de to nye højtalere styres med Sonos’s app og der er stadig multiroom-funktion. Lampen kan blandt andet også bruges som baghøjtalere i et surround-setup.

Begge nye højtalere understøtter desuden Sonos’ TruePlay lydoptimering og AirPlay 2. Begge højtalere har fysiske knapper til styringen af musikken, og ikke touch-knapper som Sonos’ højtalere normalt har.

Ikea Symfonisk
IKEA Symfonisk bordlampe med WiFi-højtaler. Foto: IKEA

IKEA Symfonisk lampe med WiFi-højtaler

Bordlampen fra IKEA og Sonos er den største af de to højtalere. Lyden i den svarer til en Sonos One og kan optimeres med Sonos’ TruePlay-funktion. Lampen leveres uden en smartpære, så den kommer udover lampens pris. Prisen for IKEAs bordlampe med højtaler er 1.699 kroner og den kommer i farverne hvid og sort. Den understøtter AirPlay 2 og Apples digitale assistent, Siri.

Vi kender ikke meget til indmaden i Symfonisk bordlampen, men The Verge har fået disse informationer:

  • Two class-D digital amplifiers
  • One tweeter
  • One mid-woofer
  • Sealed Enclosure

IKEA Symfonisk lampe med højtaler lander i IKEAs butikker fra 1. august.

Ikea Symfonisk
IKEA Symfonisk WiFi-højtaler. Foto: IKEA

IKEA Symfonisk WiFi-højtaler

Den mindre højtaler er faktisk den mindste højtaler Sonos nogensinde har produceret. Den understøtter ligesom bordlampen AirPlay 2, Siri og TruePlay-lydoptimering. IKEA kalder den en “god, multifunktionel højttaler til en overkommelig pris” og den kan bære op til 3kg med vægbeslaget, som er tilbehør. 

IKEA Symfonisk WiFi-højtaler kommer i sort og hvid. Prisen er 799 kroner. IKEA Symfonisk højtaler lander i IKEAs butikker fra 1. august.

Læs også: Nu kan man ændre farve på smartpærer i Google Home