Sony åbner døren på klem for Windows Phone 8

Android vil fortsat være den centrale satsning i Sony-smartphones, men der er en lille åbning for Windows Phone 8.

Sony åbner døren på klem for Windows Phone 8

Sony har haft fuld fokus på Android-platformen, når nye smartphones er blevet skudt på markedet.

En markant ændring af denne strategi bliver ikke aktuel lige foreløbig, men Sony åbner alligevel en dør på klem for at kigge nye veje, skriver mobiletoday.co.uk. Nærmere betegnet imod Microsoft og det kommende Windows Phone 8-styresystem.

– “Sonys strategi bygger på åbenhed,” siger Pierre Perron, chef for Sony Mobile i Storbritannien, og henviser blandt andet til, at Sonys VAIO-laptops bliver leveret med Windows.

– “Hvad angår Xperia-smartphone, så vil Android fortsat være den foretrukne partner, om end Sony ikke er et firma, der kun samarbejder med én partner. Vi undersøger i øjeblikket mulighederne med Microsoft og muligheden for at sprede vores produktstrategi.”

Pierre Perron fortæller i øvrigt, at samspillet mellem Sony-mobiler, -tablets og fjernsyn vil blive det centrale element i selskabets kommende marketingfremstød. Her vil NFC komme til at spille en stor rolle.

Seneste tilføjelse til historien

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. d. 5/9/2012 fulgte vi historien op med sagen; Hvordan synes du fremtidens mobil skal være? – Læs den her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..