Sony har offentliggjort dato og tidspunkt for IFA-pressekonference

Sony har sat dato på deres IFA-pressekonference, der blandt andet byder på afsløringen af en eller flere nye enheder.

Sony har offentliggjort dato og tidspunkt for IFA-pressekonference

Hvis du går og glæder dig til den næste topmodel fra Sony, så kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen. Den årlige teknologiudstilling, IFA, løber af stablen i Berlin fra den 31. august til den 5. september, og her forventes Sony at afsløre den næste i rækken af topmodeller. Sony har for nyligt offentliggjort, at der afholdes pressekonference torsdag den 30. august, hvor selskabet også vil afholde en såkaldt “booth unveiling”. Der har længe været en del rygter omkring den kommende Sony Xperia XZ3 som højst sandsynligt bliver offentliggjort under udstillingen. Derudover er to andre Sony-enheder blevet spottet i forskellige benchmark tests.

Læs også: Specifikationer på Sony Xperia XZ3 lækket

IFA
IFA har eksisteret siden 1924 og er Europas største teknologiudstilling.

Blandt de mere interessante rygter er, at Sony Xperia XZ3 vil få to dualkameraer. Sony var ikke blandt de første til at lancere telefoner med dualkameraer, men da de endelig gjorde fik de i den grad ros for kameraets høje ISO-følsomhed. ISO-følsomheden gør billeder og videoer, taget i mørke, utroligt lysstærke. Med Sony Xperia XZ3 følger Sony efter sigende HTC’s eksempel og tilføjer et dobbelt frontkamera. Det betyder, at den selfieglade bruger får muligheden for at tage ekstra skarpe billeder af sig selv, og måske enda også med en høj ISO-følsomhed.
I Danmark venter vi stadig på Sony Xperia XZ2 Premium, selvom både pris og forhandlere er offentliggjort.

Læs også: Sony Xperia XZ2 Premium kommer til Danmark

Et andet rygte som vi måske får svar på til IFA er, at de kommende Sony-telefoner bliver udstyret med Android P fra fabrikken. Dette kræver selvfølgelig at der kommer en officiel lancering af det fulde styresystem, men med P Beta 3 er vi efterhånden tæt nok på, til at det ikke længere er usandsynligt.

Sonys pressekonference løber som sagt af stablen torsdag den. 30. august, og foregår fra klokken 13:00 til klokken 13:45. De foregående år har der været rig mulighed for at følge IFA på diverse livestreams, og vi holder jer selvfølgelig opdaterede med mulighederne, efterhånden som de bliver offentliggjort.