Sony Mobile Communications AB lukker ned

Sony Mobiles Communications svenske kontor lukker og slukker. Spareprogrammet betyder, at yderligere 60 stillinger bliver skåret væk.

Sony Mobile Communications AB lukker ned

Sony skruer nu op for spareprogrammet på deres mobildivision, hvilket betyder yderligere 60 stillinger lukkes ned, udover de 200 der blev skåret væk sidste år. Sony Mobile Communications er delt op i to kontorer: Det japanske Sony Mobile Communications Inc og det svenske Sony Mobile Communications AB. Slutresultatet bliver at det svenske kontor med tiden helt skal lukke og slukke, skriver flere svenske medier.

Sonys plan er at halvere omkostningerne ved udgangen af ​​marts næste år. Udover de 260 berørte ansatte er der yderligere 150 der må omrokeres til Research & Development og forskellige roller i Network Communications. Det er både ingeniører og andet personale der bliver berørt af disse nedskæringer.

Når Sony Mobile Communications AB lukker ned vil resterende ansatte overgå til nye kontrakter hos Sony Nordic.

Stefan Andersson, der står for kontoret i Lund, forsikrer, at Sony stadig vil lave smartphones:

“Konkret betyder det, at vi bliver ét Sony, men mobilafdelingen vil forblive. Dette er del af en langsigtet strategi, hvor vi strømliner vores evne til at bruge vores ekspertise inden for trådløs kommunikation i flere segmenter end mobiler,”

Sony Xperia 1
Sony Xperia 1 er en fremragende smartphone. Betyder disse ændringer hos Sony at det vil gå ned ad bakke nu?. Foto: Mobilsiden

Hvordan ser fremtiden ud for Sonys mobiler?

Sonys Xperia 1 er den bedste smartphone fra producenten i lang tid, hvilket tegnede endnu bedre for fremtidige modeller. Sony var på rette vej, men dagens nyheder får os til at tvivle på fremtiden for Sonys smartphones. Både Sonys mobildivision bliver mindre og der bliver brugt mindre på udvikling. Umiddelbart er dette ikke gode tegn.

Hvad tænker i? Er det slut for Sony Xperia?

Opdateringer af emnet

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 3/9/2019 gik vi videre og publicerede en nyhedsartikel med fokus på Samsungs OnePlus-konkurrent er nu officiel: Galaxy A90 – Følg den videre udvikling her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..