Sony Mobile flytter fra Sverige

Ericsson er ude af Sony Ericsson, og nu er Sony Mobile også stærkt på vej ud af Sverige.

Sony Mobile flytter fra Sverige

Sony Mobile’s hovedkontor er på vej væk fra Sverige og til Japan, denne flytning sker som en naturlig del i hele overtagelsesprocessen af Sony Ericsson. Japan er nemlig Sony’s hjemland.

Ifølge planen skal denne flytning ske til oktober i år.

-”Det er en logisk udvikling eftersom Sony har hovedkontor i Japan,” siger Bert Nordberg tidligere chef for Sony Ericsson til Sydsvenskan.

Hvad der præcis vil ske med kontoret i Lund er endnu uvist. I 2011 flyttede hovedkontoret fra London til netop Lund. Dengang for at sikre den svenske del i firmaet.