Sony og Spotify i strategisk partnerskab

For at skabe den bedste musikoplevelse til Playstation Network, har en tech- og en musikgigant slået pjalterne sammen.

Sony og Spotify i strategisk partnerskab

Den 28-01-2015 har Sony og Spotify offentliggjort et samarbejde, der i foråret 2015 vil bringe en addition til Playstation Network i 41 markeder, nemlig Playstation Music.

Playstation Network kan bryste sig af 64 millioner aktive brugere, og med Spotify som eksklusiv partner i ryggen, vil Sony tilbyde mere end 30 millioner sange og 1.5 milliarder spillelister på Playstation 3 og 4, såvel som Xperia-enheder.

Læs også: Sony sætter tempoet ned

Andres House, der er præsident og Group CEO for Sony Computer Entertainment Inc. samt Group Executive for Network Entertainment Business, udtaler:

”Musik er et af grundelementerne i den underholdning, som forbrugerne forventer af Sony, og vores mål med PlayStation Music er at give den mest overbevisende musikoplevelse til de millioner af PlayStation Network brugere, der findes på verdensplan”.

Partnerskabet mellem de to giganter vil tilbyde unikke og eksklusive fordele for forbrugerne, da man som bruger kan sammenkoble sin Playstation Network-konto med Spotify og derved nemt tilmelde sig Premium-abonnementet, der skal sikre den rette sejrsang når målet går hjem. Hvilke eksklusive fordele der vil tilbydes vides ikke endnu.

Læs også: Sony vil igen fyre 1000 i smartphone-afdelingen

Den nuværende Playstation Network-service, kaldet Music Unlimited, vil lukke i alle 19 lande den 29. marts i 2015. Sidder du med et musikabonnement på den nuværende serivce, vil du fra den 28. februar og en måned frem, modtage en måneds gratis tonelytning, hvorefter man tilbydes en introducerende prøveperiode på Spotify Premium.

Hvad siger I til det – skal I have Spotify på jeres Sony-enheder?

Mere om temaet

Siden redaktionen kørte dette opslag er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 29/1/2015 postede redaktionen en ny vinkel med sagen; Oppo R5: Tynd som nål, stærk som stål [TEST]Klik her og læs videre.. Tjek de seneste nyheder om temaet her.