Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony: PlayStation 5 har mere at byde på end I tror

Sony: PlayStation 5 har mere at byde på end I tror

Når PlayStation 5 (PS5) bliver præsenteret her i 2020, så kommer den med flere nyheder, der vil overrasker brugerne positivt, slår Sony fast.

Det officielle PlayStation 5 logo.
Det officielle PlayStation 5 logo.
Foto: Sony

Trods alle de mange oplysninger, vi allerede har, mener Sony stadig, at de har nogle esser oppe i ærmet, der kan overraske os. Ifølge chef for Sony Interactive Entertainment, Jim Ryan, har Sony endnu ikke givet os de mest interessante detaljer om PS5. Det fortæller han i et interview med Business Insider Japan.

Trods teasere fra PlayStation-arkitekten Mark Cerny og trods de mange rygter på nettet, har Sony endnu ikke fortalt om de dele ved PS5, der skal skille den ud fra mængden og fra ældre konsoller.

”Der er stadig flere unikke elementer i PlayStation 5, der adskiller den fra ældre konsoller.”

siger Jim Ryan. Og de er ikke offentliggjort endnu, sår han fast. Videre forklarer Ryan i interviewet, at med hver ny version af PlayStation, sørger Sony for, at processor og grafik er bedre end de tilsvarende i tidligere modeller.

Læs også: De 5 bedste spil til PlayStation 4

PS5 skal give helt ny oplevelse for at friste kunderne

Disse forbedringer skal lokke kunder til at købe den nyeste konsol. Men det er ikke nok, siger Ryan. Sony er også nødt til at komme med andre forbedring og funktioner for at give en ny konsol en særlig tiltrækningskraft.

Når det gælder PS5, handler det blandt andet om en solid driver, der skal skære væsentligt ned på load-tiden eller helt eliminere den. Med er også 3D lyd og haptisk feedback i DualShock kontrollerne. Ifølge Ryan vil man få en helt anden spiloplevelse, når man prøver disse nye dele af konsollen.

Det skal være en både overraskende og spændende ny oplevelse. Endelig lover han, at de største nyheder ved PlayStation 5 endnu ikke er afsløret. Det gælder især de punkter, der adskiller den fra den superpopulære PlayStation 4.

Læs også: Playstation 4 får lidt længere levetid

Playstation 5 afsløres i næste måned

Microsoft har allerede fremvist deres næste konsol, der skal tage over for nuværende Xbox One-serie. Der går rygter om at Sony har planer om, at afslører deres næste generation, Playstation 5, i starten af februar. Det kommer fra Twitter tipsteren ADDMore.

Det er kun rygter, så tag det med et gran salt.

Hvilke nye funktioner håber du PS5 kommer med?

Sony-chefen mener altså, at selv vante PlayStation brugere vil blive overraskede over de nye funktioner i den kommende konsol.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at PS5 er tænkt til at være bedre end PS4 og at tanken er at give kunderne den bedst mulige oplevelse, det er muligt at skabe. Men noget tyder på, at det hele kan blive endnu bedre, end vi troede. Forhåbentlig er det ikke bare tom snak, Ryan kommer med.

Er der nogle nye funktioner, som du håber PS5 kommer med? Smid gerne en kommentar herunder artiklen.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies