Sony tester nyt koncept af Android 5.1 Lollipop

Sony går nye veje med sin Android-software og åbner op for et testprogram, så du kan afprøve et helt nyt koncept af Android 5.1 Lollipop.

Sony tester nyt koncept af Android 5.1 Lollipop

Sony lægger, lige som de fleste andre producenter, et stort arbejde i et skifte designet ud på Android med sine egen brugerflade og ekstra tilpasninger, så softwaren skiller sig ud fra mængden.

Det har dog en ulempe, og det er den utrolig lange ventetid, der altid ses fra når en ny version af Android udgives af Google og til den lander på eksempelvis din Sony-mobil, fordi de mange tilpasninger og ændringer af softwaren er tids- og ressourcekrævende.

Læs også: Sony udgiver tidlig udgave af Android M til 12 enheder

Det vil Sony nu gøre noget ved med det såkaldte koncept, som firmaet har offentliggjort baseret på den seneste version 5.1 Lollipop af Android.

Idéen er sådan set ganske simpel. Sony skrotter alt hvad der hedder egne tilpasninger af softwaren og designet og kører i stedet for med den såkaldte ”vanilla”-udgave af Android – det vil sige, at softwaren ser ud og fungerer som Google selv har tiltænkt det.

I stedet vedbliver kun de absolut vigtigste apps og funktioner, som kendes fra den kommercielle udgave af Sonys Android-software.

Sony Xperia Z3 Android-koncept

Søger 500 svenske testere

Formålet med dette Android-koncept er at Sony derved kan vurdere, om der er potentiale for at udbrede den simplere Android-version til flere markeder i fremtiden i stedet for at benytte den slemt tilpassede udgave, som ses på de nuværende Xperia-smartphones.

Læs også: Android 5.1 ude til alle varianter af Sony Xperia Z3 og Z2

Lige nu giver Sony 500 brugere i Sverige lov til at teste dette Android-koncept, hvis de er udstyret med en Sony Xperia Z3. De skal herefter rapportere fejl, komme med feedback og ønsker og give Sony et indblik i, hvordan denne simple udgave af Android fungerer i forhold til den traditionelle Sony-tilpassede version.

I et blogindlæg viser Sony ovenstående to screenshots fra den nye Android-version, som måske kan ende med at blive fast inventar i Sony-smartphone en dag.

Emnet er ikke færdigdebatteret

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. mobilsiden fortsatte historien. 22/7/2015 publicerede redaktionen et indlæg om Android 5.1 ude til alle varianter af Sony Xperia Z3 og Z2 – Du finder artiklen her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..