Sony udruller KitKat via pc – se her, hvordan du opdaterer

Sony har lagt Android 4.4 KitKat ud til nogle af sine produkter via computeren. Se her, hvordan du henter opdateringen

Sony udruller KitKat via pc – se her, hvordan du opdaterer

Har du et af de Sony-produkter, der får en opdatering af styresystemet til Android 4.4 KitKat kan du vente, til den bliver tilgængelig trådløst, men du kan også følge denne guide og hente opdateringen gennem Sony selv.

Først skal du installere Sony PC Companion, som du kan downloade her, hvis du ikke allerede har det installeret på din computer.

Dernæst åbner du programmet og vælger start under ‘Support Zone’

Så får du tre valgmuligheder, hvor du skal vælge ‘Opdatering af telefon-/tabletsoftware’.

Læs også: Vind en Sony Xperia Z1 Compact med Sony SmartBand

Dernæst følger du instruktionerne på skærmen, som gerne skulle være ganske ligetil og ikke behøve så mange klik, før opdateringen er sat i gang og kører på automatpilot.

I galleriet herunder kan du se, hvordan processen ser ud under opdateringen.

Efter disse trin skulle Android være opdateret til KitKat.