Sony udvikler ny batteritype med 40 % højere kapacitet

Sony arbejder på en ny type batterier til smartphones, der vil øge kapacitaten med intet mindre end 40 % i forhold til eksisterende batterier.

Sony udvikler ny batteritype med 40 % højere kapacitet

Sony vil forbedre batteriteknologien frem til år 2020, således at kapaciteten forbedres med hele 40 %. Det skriver den japanske side, Nikkei Business Publications.

I dag benyttes lithium-ion (Li-ion)-batterier, men disse er efterhånden ved at nærme sig den teoretiske grænse i enegeritæthed, hvilket betyder, at batteritiden derfor kun kan forbedres ved enten at lave batterierne større eller reducere batteriforbruget for de enkelte komponenter.

Læs også: Huawei demonstrerer 10 gange hurtigere lynopladning

Sony tænker dog i nye baner med en anden batteriteknologi, der er baseret på svovlforbindelse som elektrode. Det skulle muliggøre en forøgelse i energitætheden fra 700 watt-timer per liter til 1000 – med andre ord den føromtalte forøgelse i kapaciteten på cirka 40 %.

Du må dog vente tålmodigt på Sonys forbedrede batteriteknologi, da den japanske producent fortsat mangler at løse et problem med risiko for varmeudvikling eller antændelse under genopladninger. Sony udtrykker dog alligevel optimisme i forhold til at få kommercialiseret den nye teknologi i 2020.

Læs også: Vild tech: Gennemsigtigt batteri kan oplade sig selv

Hvis det ikke skulle lykkes, er der stadig håb forude, at Huawei lykkes med at udvikle sin nye og lynhurtige batteriteknologi færdigt, så den finder vej til slutprodukter.