Sony vil give dit mobilkamera 16,5 MP

Sony designer sensor, der vil give dit mobilkamera hele 16,5 megapixel at lege med.

Sony vil give dit mobilkamera 16,5 MP

Vi troede sådan set, at megapixel-krigen var afgået ved døden i løbet af de sidste par år, men det er der åbenbart ikke nogen, der har fortalt Sony.

Det kreative firma har nemlig netop skabt en ny sensor med 16,4 megapixel, designet til at blive klemt ned i mobiltelefoner.

Sensoren bærer det lidet kønne navn IMX081PQ og skal kunne
fjerne noget af al det generende støj, der ofte er på billeder fra
mobilkameraer samt håndtere 1080p video.

Derudover har Sony brugt samme teknologi til at lave en tyndere version af førnævnte sensor, som dog “kun” leverer 8,13 MP.

Ifølge spekulationer på nettet kunne denne tyndere sensor dukke op i kommende Sony Ericsson-mobiler, samt en kommende iPhone.

Vi venter spændt på endnu bedre kameraer i vores mobiler i
fremtiden.