Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sony Xperia 10 og Xperia 10 Plus - Sonys nye mellemklasse-telefoner

Sony Xperia 10 og Xperia 10 Plus - Sonys nye mellemklasse-telefoner

Sony har lanceret to nye mellemklasse-telefoner. Vi har taget et nærmere kig på den nye Xperia 10-serie, der lander i butikkerne på fredag.

Tidligere i dag løftede Sony sløret for deres nye flagsskib, Sony Xperia 1. Det skete ved en fremvisning under Mobile World Congress i Barcelona. Samtidig blev også Sonys nye mellemklasseduo, Xperia 10 og Xperia 10 Plus, offentliggjort.

Læs også: Sony lancerer det nye flagskib, Xperia 1

Xperia 10 og Xperia 10 Plus er to prisstærke smartphones der byder på stort display, dualkamera og Hi-resolution lyd, der går godt i tråd med det indbyggede jackstik.

Forskellen på de to telefoner er til at overse.
Forskellen på de to telefoner er til at overse.
Foto: Sony

At der er tale om to telefoner i mellemklassen, er ikke til at tage fejl af. Det er dog to flotte mellemklasse-telefoner med en masse at byde på. Først og fremmest er der den store skærm. I begge tilfælde er der tale om et Full HD+ LCD display med skærmforholdet 21:9, altså samme skærmforhold som flagskibet, Xperia 1. Forskellen på de to er en halv tomme, henholdsvis 6" på Xperia 10 og 6,5" på Xperia 10 Plus. Begge telefoner gør brug af Adreno 508 grafikprocessoren og begge telefoner kører selvfølgelig Android 9 Pie.

Læs også: HMD Global introducerer fire nye telefoner i Nokia-familien

Lyden er også ens i de to telefoner. Både Xperia 10 og 10 Plus er fuldt pakket med avanceret lydteknik. Sonys Hi-res audio med LDAC-teknologi skulle give uovertruffen lyd, selv ved brug af trådløst headset. Derudover forbedrer Sony’s Digital Sound Enhancement Engine, DSEE HX, automatisk komprimerede lydfiler til så tæt på højopløst lydkvalitet som muligt.

Sony Xperia 10 kommer i Marineblå, Sort, Sølv og Rosa.
Sony Xperia 10 kommer i Marineblå, Sort, Sølv og Rosa.

Xperia 10 Plus er marginalt bedre på papiret

Enkelte steder differerer de to telefoner sig dog fra hinanden. Først og fremmest er kameraet i Xperia 10 Plus en smule bedre. Begge telefoner kommer med et dualkamera-setup på bagsiden, men hvor Sony Xperia 10 har en 13MP linse og en 5MP linse, har Xperia 10 Plus en 12MP linse og en 8MP linse. Nej, det lyder ikke af noget specielt, og det blotte øje ser nok heller ikke nogen forskel. Der hvor Xperia 10 Plus skiller sig lidt ud er, at den har 2X optisk zoom, hvorimod Xperia 10 ikke kan tilbyde nogen form for optisk zoom.

Også i motorrummet er Sony Xperia 10 Plus marginalt bedre med en Snapdragon 636-processor og 4GB RAM, mod Snapdragon 630-processoren og 3GB RAM i Xperia 10.
Til sidst er batteriet også en smule bedre i Xperia 10 Plus, men her er vi virkelig ude i petitesser.

Sony Xperia 10 Plus i Marineblå, Sort, Sølv og Guld.
Sony Xperia 10 Plus i Marineblå, Sort, Sølv og Guld.

Alt i alt er det to telefoner, der tilbyder stort set samme funktioner, men hvor hardwaren er en my bedre i Sony Xperia 10 Plus fremfor Sony Xperia 10. begge telefoner bliver tilgængelige i de danske butikker fra og med fredag den 1. marts. Den vejledende pris bliver 2.999 kroner for Sony Xperia 10 og 3.499 for Sony Xperia 10 Plus. Det er svært at vurdere, hvor man får mest for pengene, men på papiret i Xperia 10 Plus en tåspids foran.

I kan læse de fulde specifikationer herunder.

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies