Sony Xperia Honami – se de nyeste spionfotos

Nye billeder er dukket op på internettet af en ny smartphone fra Sony med arbejdstitlen Xperia Honami.

Sony Xperia Honami – se de nyeste spionfotos

Det er lige nu tiden for rigtig mange rygter om nye smartphonemodeller fra flere af de store producenter.

For tiden kommer der en del på rygtemøllen om Sonys nye model Xperia Honami, som vi nu også har fået nye billeder af – billeder der viser telefonen fra næsten alle vinkler.

Bagsiden er udført i plasic og ikke glas, hvilket dog kan nå at ændre sig i den endelige version.

Det mest interessante ifølge GSMArena er dog enhedens kamera, der angiveligt skulle have en billedesensor på 1/1.6” med 20 megapixel, samt en enkelt LED-flash og en xenon-flash ved siden af.

Xperia Honami har desuden en dedikeret udløserknap til kameraet og slot til microSD og microSIM. Enheden har en 5” skærm med 1080p, Snapdragon 800 chip og Android 4.2.