Sony Xperia Z3 Compact – nye billeder

Afløseren til Sonys lommeflagskib, Xperia Z1 Compact, er fanget på kamera. Den nye Compact bliver større.

Sony Xperia Z3 Compact – nye billeder

Den direkte afløser til Sonys succesfulde Z1 Compact bliver ikke Z2 Compact som ventet. Sony vil i stedet springe en generation over og navngive lommeflagskibet Z3 Compact.

Fire nye uskarpe billeder af den formodede mini-topmobil, giver antydninger om, at en værdig arvtager til Z1 compact snart er klar.

Se også: Sony Xperia Z3 – første billeder lækket

Billederne viser, at den nye mobil får vokseværk. Skærmen vokser angiveligt fra 4,3” til 4,6”. Der barberes dog en del af kabinettet omkring skærmen så mobilen vil virke slankere. Indvendigt bliver det en Snapdragon 801 udstyret med 3GB RAM der skal drive Android-mobilen.

De grumsede fotos afslører, at kanterne er mere afrundede og at man vil finde et kamera med G-optik, meget lig det man får i Xperia Z2. I stil med nuværende Sony flagskib vil Z3 Compact også have frontvendte højtalere, vandtæt skal og lade-dock.

Det er endnu uvist hvornår Z3 Compact vil få dansk debut. Det tyder dog på, at både Z3 og Z3 Compact vil få debut i september, sandsynligvis til IFA-messen i Berlin.

Z3 Compact