Sony Xperia Z3 – første billeder lækket

Sony har fortalt, at de vil lancere et nyt flagskib cirka hvert halve år, og derfor er rygterne om næste version allerede i gang

Sony Xperia Z3 – første billeder lækket

Japanske Sony mener, det er bedst for dem at udsende et nyt flagskib hvert halve år, og det betyder, at der ikke er så længe igen, inden næste satsning kommer. Det forventes at være Sony Xperia Z3, der vil fortsætte Sonys flagskibsserie.

De nuværende rygter går på, at Sony Xperia Z3 vil have en 2,5GHz snapdragon 801 processor, 3GB RAM og en Full HD skærm. Det skriver Gizmobolt.com.

Læs også: Sony Xperia T3 lanceret – en ultratynd stortelefon 

Sony Xperia Z3 er efter sigende også blevet fanget på kamera herunder. Billedets autencitet er endnu ikke blevet bekræftet, men der skulle være tale om Xperia Z3 til venstre og Xperia Z3 Compact til højre.

Er der tale om et rigtigt billede, vil det være første gang, en Xperia Z-telefon fra hovedlinjen har haft en helt hvid forside bortset fra skærmen.

Sony Xperia Z3 Compact