Sony Xperia Z5 interview: 3 modeller og 4K skærm

Sony vil lancere flagskibet Xperia Z5 i tre størrelser: Medium, Large og X-Large. Størst og finest bliver Z5 Premium med 4K-skærm.

Sony Xperia Z5 interview: 3 modeller og 4K skærm

Flere læk af Sony kommende topmobiler, giver allerede nu en god idé om hvordan Sonys efterårskollektion vil tage sig ud. Seneste læk er dog det et fuldt interview med Sonys franske marketingchef, Olivier Terme, hvor alle efterårsgoderne fra Sony vises frem.

I interviewet står det klart at Sony Z5 vil komme i tre versioner: Compact, standard og til sidst en Premium-udgave med verdens første 4K-display til mobiltelefoner.

Alle tre mobiltelefoner vil dele Z-seriens karakteristiske og minimalistiske, vand- og støvtætte design, men vil alle inkludere en fingeraftrykslæser – en premiere for sony-telefoner.

Sonys innoverer samtidig ved at placere scanneren på siden af telefonen, så tommeltottens aftryk kan læses, og power-knappen kan aktiveres, i en og samme bevægelse.

Se også: Sony Z5 og Z5 Compact fanget på foto

Sony xperia Z5 Premium
Sony Xperia Z5 Premium

En skærm til forskel

Den nye trio, vil først og fremmest adskille sig på størrelsen. Compact, standard og Premium Z5 vil henholdsvis have et 4,6 tommer, 5,2 tommer samt et 5,5” display. Opløsningen bliver henholdsvis HD, full HD og Ultra HD.

Med sin 4K opløsning vil den sidstnævnte Z5 Premium, blive den første telefon der bryder 800 PPI-barrieren, og dermed opnå en pixeltæthed der er hinsides hvad det menneskelige øje kan opfatte. Sony Z5 Compact og Z5, vil hver især nøjes med 320 PPI og 423 PPI.

Med de forskellige skærmstørrelser følger forskellige mål. Z5 Compact vil derfor forblive lille og fiks, mens Z5 Premium vil tale til superbrugerne med behov for skærmplads. Den almindelige Z5 vil falde mellem de to yderpunkter.

Læs også: Sony Xperia Z3+ : to skridt frem og et tilbage [TEST]

Sony xperia Z5
Sony Xperia Z5

Nyt, lynhurtigt kamera

Bag på de nye Z5-telefoner er der også nyheder i sigte. Bagsiden er fortsat i glas, men Xperia Logoet er nu indgraveret, mens kameraet byder på en væsentlig opgradering fra det ellers 20 megapixel stærke kamera fra Z1 til Z3+ serien.

Z5 telefonerne vil råde over en større sensor med 23 megapixels, en lysstærk f/2,0 optik og akkompagneres af en hurtigere fokus, som kan ramme plet på bare 0,03 sekunder. Til sidst omtaler Sony-chefen en 5x zoom som vil gøre det lettere at komme tæt på motivet.

Hvilke processorer eller hvilken Android-version der vil drive telefonerne er ikke omtalt, men det gode batteri der kendetegnede de forrige generationer er fortsat at finde, for Olivier Terme lover at alle tre telefoner vil holde til to dages brug.

Se også: Sony Xperia Z5 får interessant fingeraftrykslæser

Debuterer snart

Hvornår telefonen vil starte i handlen nævnes ikke i videoen, men følg med på mobilsiden.dk den 2 september kl. 16:15. Der vil Sony afholde et presseevent, hvor trioen vil få deres første officielle optræden ved IFA-messen i Berlin.

Læs også: Sony Xperia Z5 rygtes snart klar med specifikationer i top

Det videre forløb om Mobiltelefon

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. mobilsiden har bragt sagen videre. Allerede d. 20/8/2015 gik redaktionen videre med en artikel med temaet Huawei P8 Lite – En vellykket spareøvelse [TEST] – Du kan læse den her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..