Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Sonys nye flagskib OLED-TV lander snart i butikkerne

Sonys nye flagskib OLED-TV lander snart i butikkerne

I næste måned lander Sonys næste TV-topmodel i butikkerne. AG9 BRAVIA OLED 4K HDR kommer i tre størrelser og prisen starter ved 24.000 kroner.

Sony AG9 BRAVIA OLED 4K HDR
Sony AG9 BRAVIA OLED 4K HDR
Foto: Sony

Sony er allerede klar med med arvtageren for det halvt år gamle AF9. Det nye AG9 er en del af Sonys top-of-the-line MASTER Series og repræsenterer den japanske elektronikgigants ypperste kunnen inden for TV. 

Sony A9-serien kommer i tre størrelser, 77 tommer, 65 tommer og 55 tommer. Ifølge Sony byder det på levende billeder med mere præcis kontrast, sorte farver og endnu bedre betragtningsvinkler. Otte millioner individuelle selvoplysende pixels bliver styret af Sonys Picture Processor X1 ™ Ultimate. En processor med Objektbaseret Super Resolution-teknologi, som kan registrere og analysere individuelle objekter inden for en scene og forstærker kontrast, detaljer og farve intelligent for bemærkelsesværdig realisme.

AG9 byder desuden på Pixel Contrast Booster, som leverer mere farve og kontrast i lyse områder, sammenlignet med AF9. AG9s billedkvalitet nærmer sig en professionel monitor, viser billeder og farver som de virkelig er, som skaberen havde til hensigt.

Sony AG9-serien lander i butikkerne i næste måned.
Sony AG9-serien lander i butikkerne i næste måned.
Foto: Sony

Der er også fokus på lyden i AG9-serien

Sony har heldigvis ikke glemt den gode lyd i AG9, hvor Acoustic Surface Audio+ skulle give en fordybende lys, leveret direkte fra TVets skærm. AG9 leverer et bredere lydfelt mellem bas og diskant og kraftigere akustik generelt. Derudover giver en TV Center Speaker Mode mulighed for at bruge tv'et som centerhøjttaler i en hjemmebiografopsætning.

Sonys nye AG-serie kommer selvfølgelig med Android TV og med indbygget Google Assistent. Det betyder man altid kan tale direkte til TV'et og få hjælp af Assistenten, både til dagens vejr, høre radioafvisen eller få inspiration til en ny TV-serie.

AG9-serien har desuden Apple AirPlay 2 og HomeKit, så man kan streame indhold fra iOS-enheder. Dolby Vision og Dolby Atmos samt Netflix Calibrated Mode er også ombord.

Læs også: Fire tv-producenter understøtter Apple AirPlay 2

Sony AG9 BRAVIA OLED 4K HDR
Sony AG9 BRAVIA OLED 4K HDR
Foto: Sony

Sony AG9-serien: Pris og tilgængelighed

Sony AG9 BRAVIA OLED 4K HDR kommer i tre størrelser, hvor de mindste lander i butikkerne i maj måned.

  • 55 tommer AG9: 24.000,00 kr (kommer i maj)

  • 65 tommer AG9: 33.000,00 kr (kommer i maj)

  • 77 tommer AG9: 65.000,00 kr (kommer i juni)

Læs også: Netflix fjerner vi AirPlay fra iOS-enheder

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies