Spil Rasmus Klump med Apple – men pas på!

Ungerne kan nu fornøje sig med Rasmus, Pingo, Skæg og Pelle i det nye Rasmus Klump spil. Men ekstra udgifter for forældrene lurer om hjørnet.

Spil Rasmus Klump med Apple – men pas på!

Er der en iPad, iPhone eller iPod Touch i hjemmet, kan ungerne (3-6 år) muntre sig med blandt andet tegninger, vendespil og tegnefilm. Det sker i den nye Rasmus Klump spil-app.

Rasmus Klump står i iTunes som en gratis applikation. Men det skal man ikke lade sig narre af.

Under overfladen lurer ekstra udgifter for forældrene. Når spillet er hentet, kan der købes malebogspakke for seks kroner, filmpakker til mellem 12 og 48 kroner m.v.

Egmont der står bag spillet fortæller dog, at der er børnesikring i spillet, så ungerne ikke bare tømmer Dankortet, sådan som det er sket for mange, der har spillet den kontrovercielle smølfe-spil.