Spilcontroller til mobilen

Hvis du har gået og sukket efter at spille spil på mobilen, ved hjælp af en rigtig spil-controller, så er dit ønske netop blevet opfyldt.

Spilcontroller til mobilen

Hvis du har gået og sukket efter at spille spil på mobilen, ved hjælp af en rigtig spil-controller, så er dit ønske netop blevet opfyldt. Og for en gangs skyld er udstyret ikke forbeholdt en type mobil – iControlpad virker både med iPhone og Android.

Faktisk fungerer den Bluetooth-baserede hardware controller med både mobiltelefoner, iPads, pc’er, Mac-computere, ja, alle dimser der kan prale af en Bluetooth-chip. iControlpad har to analoge sticks, en digital D-pad, seks knapper på fronten og to på bagsiden, så vi PlayStation-fans vil hurtigt føle os hjemme. På bagsiden har banditten en unversalholder, der gør, at der ikke er brug for at tape mobilen fast.

Controlleren er udtænkt af folkene bag ThinkGeek – de samme folk, som har givet os iCade. Derfor kan iControlpad dublere som iCade-udvidelse, så du kan spille dine gamle coin-up-klassikere på mobilen. Hvis du jailbreaker eller rooter din iPhone eller Android (den slags er helt på eget ansvar, red.) er iControlpad også kompatibel med en stribe emulatorer; du kan se den komplette liste hos ThinkGeek.

iControlpad er til salg hos ThinkGeek for lidt under en plovmand. Men mit gæt er, at der ikke går mange uger inden du også kan købe den i danske netbutikker.