Spillet SuperRope kan blive den nye `dille´

De succesfulde mobilspil er tit enkle og for alle, og til at følge efter Angry Birds, Cut The Rope o.lign. er SuperRope nu klar til at indtages iPhones.

Spillet SuperRope kan blive den nye `dille´

Spillet går i al sin enkelthed ud på, at klatre op ad de forskellige reb, og hoppe fra det ene til det andet.

Målet er at klatre så højt du overhovedet kan, imens du hopper fra reb til reb for at samle mønter, diamanter og diverse andre bonusser – som sammen med hvor højt du klatret, giver din score.

Der dukker forskellige hjælpemidler op undervejs såsom; helikopter, magneter m.m. – ligesom det også er muligt at vælge hvilket niveau du skal spille på; let, mellem eller svært.

Du kan få låst op for flere forskellige avatars jo længere du kommer – ligesom der også bliver låst op for flere forskellige baner. Mon ikke der sammen med opdateringer i fremtiden kommer flere baner – ganske som på Angry Birds.

SuperRope er gratis og kan downloades i App Store. Det er pt. ikke at finde i Android Market.