Stadig ingen T2 smartphone fra Lumigon

#Lumigon lader endnu engang deres kunder tilbage med skuffelse. Der er stadig ingen tegn på T2.

Stadig ingen T2 smartphone fra Lumigon

Scenen var sat i Barcelona tilbage i februar måned, under verdens største mobilmesse, Mobile World Congress, hvor danske Lumigon præsenterede deres smartphone T2.

Ved samme lejlighed svarede Lars Gravesen, direktør i Lumigon A/S, også på den kritik firmaet er blevet mødt af. Han fortalte også, hvorfor deres første telefon T1 aldrig blev til noget.

Lumigon T2 – dansk smartphone er en realitet

Dengang var meldingen, at Lumigon T2 ville blive tilgængelig på udvalgte markeder i Europa og Asien, i løbet af den første halvdel af 2012. I juni måned skrev vi på Mobilsiden.dk, at Lumigon T2 nu forventes på markedet efter sommeren 2012.

Tiden er snart gået

Med et hurtigt blik på kalenderen kan vi nu konkludere, at fjerde kvartal er 2012 er lige om hjørnet. Dermed er første halvdel af året længe gået.

Konklusionen er derfor, at Lumigon T2 ikke nåede markedet, hverken i første halvdel af 2012 eller ”efter sommeren”.

– Lumigon T2 kommer også i hvid

På Lumigons Facebookside søgte firmaet, i slutningen af juli måned, personer til at teste softwaren på telefonen, som de senere også meldte ud var fundet.

Utålmodige købere

Men siden da har der været stilhed om produktet. Til trods for, at der på Facebooksiden er en række personer, som gerne vil have telefonen nu og ikke vil vente længere.

Ifølge kalenderen er det også efterår nu og der er stadigvæk ikke nogen T2-telefon i sigte. Presset på Lumigon vokser dag for dag – og kunderne frygter måske en gentagelse af T1

– Den mystiske telefon

Det er ikke lykkedes, at få en kommentar til sagen fra Lumigon.

– ”Vi har ingen kommentarer,” er den kortfattede mening fra den presseansvarlige ved Lumigon, Rikke Juul Hansen.


Læs også:
– 
Eksperter i tvivl om Lumigons chancer

Web-TV: Lumigon optimisme i februar 2012

Web-TV: Derfor kom T1 aldrig