Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stjal brugernes billeder: 29 apps fjernet fra Googles app-butik

Stjal brugernes billeder: 29 apps fjernet fra Googles app-butik

29 kamera -og fotoapps er fjernet fra Google Play, fordi de promoverede snyde-reklamer og stjal brugernes private billeder.

Foto: Google Play Store

Googles app-butik, Google Play, kæmper en kamp med ondsindede apps, på trods af en forbedret screening teknologi. Google har nu haft travlt med at fjerne hele 29 kamera -og fotoapps, fordi de stjal brugernes private billeder og indeholdt snyde-reklamer. Det er ikke ukendte apps, men apps der er hentet af flere millioner brugere.

Google havde opdaget at nogle apps havde ondsindede intentioner, hvor de bl.a. viste fuldskærms reklamer, som havde til hensigt at og snyde og stjæle fra brugerne via phishing. Andre apps, som skulle kunne lave fotoredigering, stjal brugernes billeder. Billederne blev uploadet til et ukendt sted i mens brugerne fik fremvist en opdateringsprompt, som selvfølgelig bare skulle skjule hvad der rigtigt skete.

Læs også: Populære apps deler information om dig med Facebook

De 29 apps var angiveligt ekstremt gode til at skjule deres reelle intentioner. Det brugte flere typer komprimeringsarkiver og en heftig kryptering, så de ikke ville blive opdaget. For at undgå at blive slettet fra folks telefoner, så havde udviklerne sørget for, at de ikke ville fremgå i app-oversigtet på telefonen. 

Den mest populære af de 29 apps, som er blevet fjernet, er blevet hentet et sted mellem 100.000 og 1 million gange, inden den er blevet fjernet.

Foto: trend micro

Selvom Google Plays screening er ganske effektiv, så kan man altså ikke helt regne med den. Så sørg for at undersøge nye apps du overvejer at bruge, inden du henter dem og tager dem i brug. Holder man sig til de mest kendte apps, så er man rimeligt sikker.

Læs også: Google strammer krav om sikkerhedsopdateringer

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies