Stofa betaler bøde på 100.000 kroner for telereklame

For lille skrift i TV-reklame koster selskabet dyrt.

Stofa betaler bøde på 100.000 kroner for telereklame

Politiet har haft den store pen fremme og tildelt Stofa en bøde på 100.000 kroner. Det sker efter en anmeldelse fra Forbrugerombudsmanden.

I uge 9 i 2011 kørte Stofa en reklamekampagne på TV 2, hvor selskabet markedsførte et telefonabonnement til en fast månedlig pris.

Reklamens budskabet om den månedlige pris blev fremhævet både visuelt og med en speakerstemme. TV-reklamen budskab var, at man kunne tale ubegrænset for en faste månedspris.

Dette var dog ikke hele sandheden, da produktet også indeholdt nogle væsentlige begrænsninger, som efter efter Forbrugerombudsmandens vurdering, var stort set umulige at læse.

Oplysningerne omkring begrænsningerne stod med lille sort tekst i ni sekunder nederst i tv-reklamen.

– “Jeg er tilfreds med, at Stofa har valgt at betale bøden. Mange tv-reklamer indeholder små tekster, som tv-seeren kun vanskeligt kan nå at se eller læse. Hvis der står noget i de tekster, som er væsentligt for forbrugerens vurdering af tilbuddet, eller hvor loven kræver, at det oplyses tydeligt, så kan der være tale om en overtrædelsen af vildledningsforbuddet i markedsføringsloven. Det er derfor et område, som vi også fremover vil have fokus på”, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.