Stor sikkerhedsbrist i Android-telefoner

Sikkerhedsbrist i Android-telefoner gør, at hackere kan fjernstyre din telefon og f.eks. læse dine sms’er.

Stor sikkerhedsbrist i Android-telefoner

De fleste Android-telefoner lider ifølge forskere fra North Carolina State University af en sikkerhedsbrist, der gør hackere i stand til at fjernstyre din telefon ved f.eks. at aktivere mikrofonen, tage billeder med dit kamera, se dine GPS-data eller læse dine sms-beskeder.

Alt bliver ifølge Mobilen.no gjort i baggrunden på telefonen, hvis først det fjendtligte program er blevet installeret på din android-telefon. Programmet kan være camoufleret som en harmløs app eller et spil.

Fejlen ligger ifølge forskerne ikke i selve Android-systemet, men i den “skal”, som mobiltelefonproducenterne lægger oven på styresystemet for at få deres eget udseende.

Forskerne har testet HTC, Samsung, Motorola og Google, og alle de testede telefoner havde sikkerhedsbrist i større eller mindre grad. Værst så det dog ud for HTC-telefonerne.

Sikkerhedsbristet kunne måske undgås, hvis Android Market førte samme kontrol med udvalget af apps, som Apple gør det i App Store.