Store nyheder på vej fra HTC

HTC har et par nye flagskibe på vej ud af docken i løbet af de næste par måneder.

Store nyheder på vej fra HTC

Her i 2012 vil HTC køre efter en ny strategi om at lancere færre men bedre produkter – det er i hvert fald rygterne. Men det betyder ikke, at vi bliver helt snydt. Et par spændende nyheder, er nemlig angiveligt på vej.

Ifølge den taiwanske avis Commercial Time vil der ved verdens største mobilkonference, Mobile World Congress (MWC), der åbner i Barcelona den 27. februar 2012, blive præsenteret nye flagskibe.

Rygterne taler om en model med arbejdsnavnet ”HTC Edge”. Der skulle være tale om quad-core processor, 4,7 tommer S-LCD 2 skærm i 720p HD-opløsning, 1 GB RAM og 32 GB intern hukommelse.

En anden nyhed er ”HTC Ville” med Android 4.0 Ice Cream Sandwich, dual-core processor og 4,3 tommer Super AMOLED skærm.

Specielt ”Ville” vil nok begejstre HTC-fans der det seneste år, er blevet snydt på skærmfronten, da HTC kun har satset på typen Super LDC (S-LCD), der i forhold til AMOLED-typen, er en trist oplevelse.

Mobilsiden.dk dækker Mobile World Congress.