Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Stort læk af Samsungs 2018-mellemklasse telefoner

Stort læk af Samsungs 2018-mellemklasse telefoner

Samsungs A5 og A7 2018 er blevet lækket - De kommer med stærk processor og smartere design.

Samsungs kommende mellemklassetelefoner, Galaxy A5 (2018) og Galaxy A7 (2018), synes at blive interessante bud på en midrange smartphone.

I et læk fra kinesiske Twitter-kilder ses det, hvordan de kommende A-mobiler vil tage udgangspunkt i den eksisterende S-serie og på visse punkter endda forbedre designet. Det skriver gsmarena.com.

De lækkede bagsider ser ud til at være en unibody-konstruktion, hvor bagsiden levner plads til et enkelt kameramodul samt en fingeraftrykslæser.

At fingerscanneren er rykket til bagsiden betyder, at hele fronten få plads til kant-til-kant ’Infinity Display’ ligesom det der i dag kendetegner S8-serien og Apples iPhone X.

På siden vil de sædvanlige power- og volumenknapper også være til stede, sammen med en ekstra knap - givetvis til at aktivere Samsungs Bixby-assistent.

Læs også:  Samsungs foldbare ’Galaxy X’ dukker igen op

Stærkere processor

Under overfladen vil A5 og A7 få en ny processor fra Samsung, en Exynos 7885 octa-core der klarer sig godt, ifølge de første benchmark-test. Med en Geekbench 4.0 score på knap 4.400 points, placerer den sig i toppen blandt de nuværende mellemklassetelefoner.

Mobilen står også til en RAM-opgradering til enten 4 eller 6GB, mens det bliver Android 7.1 Nougat der vil blive det underliggende styresystem. Det er til trods for, at Android 8.0 Oreo allerede er offentliggjort.

Hvornår A5 (2018) og A7 (2018) vil debutere er ikke vist endnu, men en debut i januar vil harmonere med forrige års lancering.

Se også:  Android 8.0 Oreo-beta på vej til Samsung Galaxy S8 og S8+

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies