Stort nedbrud hos 3

OPDATERET: Teleselskabets kunder igen uden forbindelse til omverdenen.

Stort nedbrud hos 3

Endnu en gang er kunderne hos teleselskabet 3 ramt af et stort netværksnedbrud. Nedbruddet betyder, at 3s kunder ikke kan foretage eller modtage opkald fra deres mobiltelefoner. Ligeledes kan der ikke modtages eller afsendes SMS-beskeder. Umiddelbart ser det dog ud til, at dataforbindelser til internettet kører upåvirket.

Det landsdækkende nedbrud startede natten til lørdag med problemer i Jylland og på Fyn og i løbet af lørdag formiddag spredte problemet sig til resten af landet.

 

Det har desværre ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar fra 3s presseafdeling, da det ikke er lykkedes at kontakte dem per telefon, men vi vil følge sagen.

 

3s kunder kan følge status på nedbruddet på 3s hjemmeside eller på 3s facebook side.

 

Opdatering 10. december 2011 kl. 13.20

3 meddeler nu på deres driftinformationsside, at de har lokaliseret fejlen, og at der arbejdes på at få netværket igang igen. København skulle være online igen.

 

Opdatering 10. december 2011 kl. 13.35

Netværket på Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm kører nu igen


Opdatering 10. december 2011 kl. 14.35

Sønderjylland og Fyn er også oppe igen, og resten af Jylland bliver koblet på i løbet kort tid.

Opdatering 10. december 2011 kl. 17.00
3s netværk virker nu igen i hele landet