Strafbart at jailbreake iPhone i Danmark

Bøde eller fængsel. Det kan straffen i Danmark blive for at jailbreake sin iPhone.

Strafbart at jailbreake iPhone i Danmark

Ifølge Apples licens-betingelser, må iPhone-ejerne ikke jailbreake eller på anden måde ændre i softwaren på mobilen.

Og det bakker dansk lovgivning op om, og gør det dermed strafbart at bryde licensen. Det vurderer en jurist med speciale i IT-ret over IT-sitet ComOn.

Den danske ophavsret giver Apple mulighed for at stille krav til, hvordan kunderne må bruge softwaren.

-”Man får en brugsret, men ikke en ret til at ændre eller videreprogrammere,” forklarer Per Mejer, advokat og bestyrelsesmedlem hos sammenslutningen Danske IT-advokater.

Han understreger dog, at der er tale om vurdering, idet sagen ikke har været behandlet hos en dansk domstol.

Straffet med bøde

Hvis man jailbreaker sin iPhone, for selv at kunne bestemme, hvad der skal være af programmer på den, kan det altså medføre en dom.

– ”Det vil muligvis kunne give en bødestraf,” siger Per Mejer.

Derudover vil Apple ved en civil påtale ved en byretten sandsynligvis kunne få en jailbreaker idømt en godtgørelse, opgjort efter, hvor meget Apple har mistet, og hvad licensbryderen har tjent ved overtrædelsen af licensen.

Desuden kan jailbreakeren efter dansk lov få pålagt at betale en del af Apples udgifter til at føre kontrol med overtrædelser af firmaets licenser. I grelle tilfælde kan dansk lov også give fængselsstraf for overtrædelser af Ophavsretsloven, skriver ComOn.

Du kan læse hele ComOns udredning om jailbreak problematikken her.

Efterfølgende nyt om sagen

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 6/8/2010 fik historien nyt liv med sagen iPhone 4 – fokus på interface (mobiltest) – del 2 – Den finder du her. Seneste nyt om temaet finder her.