Studie: Tag flere mobilfotos og få bedre ferier

Det er en skrøne, at du ikke kan fotografere og nyde en oplevelse på samme tid. Studier viser, at det kun gør det bedre.

Studie: Tag flere mobilfotos og få bedre ferier

I en tid, hvor smartphones er hvermandseje, er vi vant til altid at kunne tage billeder af alt vi ser på vores vej. Billeder af alt lige fra frokosten på cafeen til gåturen i parken bliver taget og delt flittigt på de sociale medier. Det er som om, at fanger du det ikke på kameraet, så skete det ikke.

Men med enhver trend, sker der også en modreaktion. Gruppen af personer, der insisterer på at nyde øjeblikket og ikke opleve tingene igennem en skærm er voksende.

Blandt folk der ikke er ligeså store brugere af sociale medier findes tit en holdning om, at man skal gemme mobilen væk, og at det er noget pjat at skulle fotografere det hele. Ellers går man bare glip af oplevelsen.

Læs også:  Nu kan du dele albums i Googles Fotos-app med andre

Men pudsigt nok viser et nyt studie det stik modsatte. I en undersøgelse foretaget af tre amerikanske universiteteter bliver det gjort klart, at man faktisk får mere ud af det man oplever, ved at tage billeder af det samtidigt.

Deres testpersoner var bl.a. på sightseeing og på museum, og i begge tilfælde var opmærksomheden størst hos fotoholdet – og så nød de oplevelserne mest.

Så der er ingen grund til at frygte sommerens festivaltur, rejsen eller grill-aftenenerne. Tag glad mobilen frem, fang de gyldne øjeblikke og så vil du samtidigt få endnu mere ud af oplevelsen.

Selvfølgelig er der tider, hvor det er passende at lægge mobilen væk, især hvis man generer andre. Men næste gang du bliver bedt om at putte telefonen i lommen og få det fulde ud af øjeblikket, kan du passende forklare, at det er lige netop det du gør.

Læs også:  Teleselskaberne opruster netværket til årets festivaler