Styr dine persienner med mobilen

Et dansk firma nytænker nu de traditionelle persienner, så du kan styre og programmere dem direkte fra din telefon

Styr dine persienner med mobilen

Da George Castner i 1888 udtog patent på “Venitian blinds” også kaldet persienner, havde han næppet forestillet sig, at der skulle gå ca. 130 år, før at der skete en videreudvikling af hans patent.

Det har det danske firma Art Andersen dog gjort noget ved nu, ved at udvikle det, som de har navngivet Copenhagen Blinds.

Se efterårets bedste telefoner til den prisbevidste

Copenhagen blinds kan styres direkte fra din smartphone

Traditionelle persienner har nogle kendte ulemper. På grund af bæresnoren i midten af persiennen kan lamellerne ikke stå lodret, og derfor kommer der lys ind, selv når de er lukkede. Hullerne i midten lukker sollys ind. Samtidig er persienner et mareridt at rengøre.

Lås din dør op direkte med din smartphone

Copenhagen Blind har ingen bæresnor. Al vægten bæres af stigesnorene og derfor har Copenhagen Blinds nogle helt afgørende fordele:
– Lamellerne kan stå næsten lodret, og derfor kan persiennen lukkes så den stort set mørklægger et rum.
– Lamellerne har ingen huller i midten, så man slipper for at sollys kommer igennem.
– Endelig kan lamellerne tages ud, en af gangen og gøres rene.

persienne hvid
Copenhagen blinds har en indbygget motor med genopladeligt batteri

Men her stopper nytænkningen af den traditionelle persienne ikke. Copenhagen blinds er udstyret med en motor og indeholder et opladeligt batteri. På den måde kan du med den tilhørende app, styre dine persienner via din smartphone, om du står derhjemme, eller på den anden side af jordkloden. På den måde kan det også fungere som en måde at narre potentielle indbrudstyve, til at tro at der er nogle hjemme.

Fik du læst vores test af hjemmealarmen Homesecure

Med app’en kan du styre persiennerne, om de skal køre op og ned, samt justere på selve lamellerne.

Samtidig kan du også sætte en timer til at åbne eller lukke persiennerne automatisk. 

Og så kan du definere dine favoritpositioner, så skal du f.eks. se film, hvor du ønsker en helt mørklægning, kan du indstille dette på forhånd, og med et enkelt tryk er du klar.

Persiennerne kan automatisk blænde ned via en lyssensor

Med Copenhagen Blinds kan du også få en lyssensor, som automatisk måler lysstyrken, så når solen bliver for stærk, bager for meget og temperaturen stiger. Så lukker de automatisk lidt eller meget for, så der stadig kommer lys ind, men din stue bliver ikke for varm og du bliver ikke blændet.

Er du mere til Philips Hue, så har de også et smart nyt tiltag, du kan læse om her

Batteriet er genopladeligt, så du slipper for at montere persienner med en ledning i vinduer. Batteriet varer 6-9 måneder, og du får automatisk en meddelelse på din smartphone i god tid inden batteriet skal genoplades.

Du kan også tilkøbe en betjeningsknap, som du kan hænge på væggen, og derfra styre persiennerne, uden at bruge din telefon.

Persiennerne kommer i 3 forskellige farver, og du kan bestille dem, i de størrelser som du har behov for, med priser startende fra 3.995 kr.

App’en til at styre persiennerne er gratis og kan hentes til iOS og Android.

Du kan læse mere om persienner her: byartandersencph.com

Efterfølgende nyt om emnet

Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 27/9/2016 publicerede redaktionen historien; ’Gør det selv projekt’: bor et hul til jackstik i iPhone 7 – Forstættelsen om temaet kan læses her. Du finder seneste nyt her.