Den populære blikkenslager får også snart debut på Android.
Super Mario vil snart ikke længere være forbeholdt Nintendo-konsollerne eller Apples iOs-enheder. Om to måneder kommer platform-spillet Super Mario Run nemlig også til kompatible Android-smartphones og tablets.
På Nintendos Twitter profil lyder beskeden, at Super Mario får Android debut i marts måned.
Spillet med den nødlidende prinsesse samt de mange svampe, rør og mønter fik debut den 15. december 2016, men altså kun til iPhone og iPad i første omgang.
Efter en del hype, fik spillet dog en lunken modtagelse fra både brugere og anmeldere. Høj pris samt krav om konstant internetopkobling har været nogle af de tilbagevendende kritikpunkter.
Se også: Nintendos aktie styrtdykker efter lanceringen af Super Mario Run
Prisen på Super Mario Run til Android er ikke oplyst endnu, men vil den fungere som i iOS-versionen vil du kunne hente en light-version af spillet gratis. Vil du mere end at afprøve prøveversionen vil du skulle slippe i alt 79 kroner for at få adgang til de tre spille-universer Super Mario Run byder på.
Vil du være først med det nye spil, kan du kan forudregistrere dig her på Googles Play Butik.
Forrige artikel | Næste artikel |
11-12-2019
Mest kommenterede
423 kommentarer
Afstemning: Årets smartwatch 2019
79 kommentarer
Analytiker: 2021-iPhones kan kun oplades trådløst
49 kommentarer
Top 10 over de hurtigste Android-mobiler
36 kommentarer
Så store batterier får Samsungs Galaxy S11-serie
25 kommentarer
Læsernes valg: Her er Årets Smartwatch 2019