Surface Pro 4 – med ny pen og nyt tastatur

Tirsdag præsenterede Microsoft Surface Pro 4 - nyeste model i Surface Pro-serien.

Surface Pro 4 – med ny pen og nyt tastatur

Microsoft er klar med efterfølgeren til deres store succes Surface Pro 3. Tirsdag løftede Microsoft sløret for Surface Pro 4, en ny hybridcomputer med flere forbedringer og et redesignet tastatur.

Læs også: Surface Pro 3 anmeldelse – En kærlighedshistorie [TEST]

Konceptet er overordnet det samme med en tablet/computer, der kan klikkes fast på et tastatur, men der er selvfølgelig tilføjet adskillige forbedringer.

Den fysiske størrelse har ændret sig en anelse. Surface Pro 4 er bare 8,4 mm tyk, men i højde og bredde er den uændret. Det har dog ikke afholdt Microsoft fra at udvide skærmens areal, så skærmstørrelsen er gået op fra 12 tommer til 12,3 tommer.

Skærmen har 5 millioner pixels på 2736×1824 med en tæthed på 267 ppi.

Læs ogsåMicrosoft lancerer Lumia 950 og 950 XL med Windows 10

Motoren er 6. generation Intel processor, hvilket er med til at gøre Surface Pro 4 op til 30 procent hurtigere end Surface Pro 3 og hele 50 procent hurtigere end en Apple MacBook Air.

Processoren akkompagneres af op til 16GB RAM og 1TB hukommelse.

Med Surface Pro 4 kommer også en ny Surface Pen, der kan målet 1024 niveauer af tryk, og har batteritid til et år brug.

Afhængig af brugernes opgaver, kan spidsen på Surface Pen skiftes ud, så man i højere grad selv kan vælge om man vil skrive med “blyan” eller “kuglepen”

Toppen af penne, der virker som genvejstast til hurtigt at åbne for eksempel et nyt ark i OneNote, er også blevet ændret, så knappen også virker som viskelæder. 

På den måde kan Surface Pen bruges på samme måde som en gammeldags blyant med viskelæder på toppen.

Som det er sket ved lanceringen af de foregående modeller, har også Surface Pro 4 fået et nyt tastatur.

Tastaturet er redesignet, så tasterne giver en bedre skrivefornemmelse, med støjsvage tastetryk og større mellemrum mellem tasterne.

Integreret i tastaturet er desuden en fingeraftryksscanner, der kan bruges til at logge ind på enheden.

En funktion der måske kan synes overflødig, da Surface Pro 4 har mulighed for biometrisk ansigtsgenkendelse via enhedens frontkamera. Men fingeraftryksscanneren er ikke kun tiltænkt Surface Pro 4 – Microsoft har gjort tastaturet tilgængeligt for Surface Pro 3, og dermed tilgodeser Microsoft de brugere der har været med til at gøre Surface Pro til en succes.

Pris og tilgængelighed

Microsoft oplyste ved deres event, at Surface Pro 4 kan forudbestilles fra den 7. oktober og vil være tilgængelig fra den 26. oktober. Hvorvidt det også gælder Danmark ved vi ikke endnu, men Microsoft Danmark oplyser følgende danske vejledende udsalgspriser for Surface Pro 4:

4 GB RAM / 128 GB Memory, Intel Core M: 7.499,- kroner
4 GB RAM / 128 GB Memory, Intel Core i5: 8.799,- kroner

8 GB RAM / 256 GB Memory, Intel Core i5: 10.999,- kroner
8 GB RAM / 256 GB Memory, Intel Core i7: 13.999,- kroner

16 GB RAM / 256 GB Memory, Intel Core i7: 15.999,- kroner
16 GB RAM / 512 GB Memory, Intel Core i7: 18.999 kroner

Type Cover: 1.199,- kroner