Swipp går efter mobilbetalingstronen

MobilePay kan se frem til mere modstand i kampen om danskernes mobilbetalinger fra udfordrene Swipp

Swipp går efter mobilbetalingstronen

Lige nu er det MobilePay, der regerer, når vi snakker om betaling med mobilen, og Danske Banks løsning fører stort over nummer to, som er løsningen fra et samarbejde mellem 81 banker, der er gået sammen om appen Swipp.

Det store samarbejde om Swipp har fået en ny frontmand, og han har store ambitioner for appen, der på sigt skal kunne erstatte dankortet.

Læs også: Dansk Supermarked klar med MobilePay

Martin F. Andersen er tiltrådt i en nyoprettet direktørstilling for de 81 banker og deres Swipp-initiativ, og han mener, at alle skal have adgang til Swipp ligesom med Danske Banks MobilePay.

Lige nu er der en begrænsning på 3000 kroner i transaktioner med Swipp, men den vil blive hævet inden længe, siger Martin F. Andersen til Business.dk, og netop begrænsningen på beløbene mener han, er et nøglepunkt i kampen mod MobilePay.

Læs også: iPhone 6 får indbygget mobilbetaling

Den nyudnævnte direktør har selv sagt, at han håber på at kunne betale sin næste bil med et swipp, men der er nogle forsigtige bankfolk, der skal følge med, så udviklingen går stille og roligt, siger Martin F. Andersen.

Ud over at hæve beløbsgrænsen vil Martin F. Andersen også gøre det lettere for butikkerne at holde styr på betalinger med Swipp, så appen bliver integreret med butikkernes kasseappater.