Symantec finder bunker af snyde-apps i Google Play

Sikkerhedsfirma advarer mod mere end tusinde snyde-porno applikationer i Google Play – så vær opmærksom.

Symantec finder bunker af snyde-apps i Google Play

Et smart trick er med til, at nogle Google Play-brugere er blevet en del fattigere. Sådan lyder advarslen fra it-sikkerhedsvirksomheden Symantec.

Skal man tro Symantec, så har Google mere end svært ved at holde deres applikationsbutik fri for kriminelle, der forsøger at lokke Android-brugere i fordærv.

It-sikkerhedsvirksomheden Symantec har gennem de seneste syv måneder fundet mere end 1.200 applikationer, som er under mistanke for at være ”snyde-apps”. Det skriver Computerworld.dk.

Det er blandt andet japanske svindlere, som har sendt en række mistænkelige applikationer ind over Google Play butikken, som bruges til køb af programmer af millioner af Android-brugere verden over. Sådan skriver IDG News Service.

Svindlernes metode går ud på, at misbruge Google Plays søgefunktion, så deres applikationer figurerer i toppen af brugernes søgeresultater.

 – “Selvom applikationerne lever et kort liv i butikken, så må de alligevel give nok indkomst til at udviklerne bliver ved med at udvikle nye,” skriver Joji Hamada fra Symantec i et blogindlæg.

Dog kræver det, at brugerne selv klikker på et link i applikationen, sende en e-mail, ringe til et fup-telefonnummer og logge ind på en hjemmeside, før de sidder i saksen og bliver afkrævet hvad der svarer til 17.000 danske kroner – men der er folk der falder i.

Alene i juli måned er der dukket 100 ny applikationer af denne art op i Google Play Store.