Tablet klar fra Google – Nexus 7

Specifikationerne omkring Googles nye tablet Nexus 7 var lækket før præsentationen. Se dem alle her.

Tablet klar fra Google – Nexus 7

Rygterne talte sandt, og Google har netop under Google I/O her til aften præsenteret en ny tablet fra Google. Android Police fandt før keynoten begyndte et officielt pressefoto af en tablet som lød navnet Nexus 7. Det endte altså med at være rigtigt nok.

Nexus 7 kommer med den nyeste version af Android, version 4.1 Jelly Bean. 

Googles tablet har en 7 tommer skærm med en opløsning på 1280×800 pixels, og skærmen er med Corning glass. 

De fysiske mål lyder 198.5 x 120 x 10.45 mm og så kommer den med 8 eller 16 GB hukommelse, 1 GB RAM, 1.2 megapixels frontkamera og en NVIDIA quad-core Tegra 3 SoC processor.

Af andre specifikationer kan nævnes GPS, Bluetooth, 802.11b/g/n WiFi, Micro USB, accelerometer, magnetometer og gyroscope samt NFC. Og så skulle batteriet være på hele 4.325 mAh. Enheden har en vægt på 340 gram.

Nexus 7 er i øvrigt den første enhed, der kommer med Google Chrome browseren, som standard browser.

Prisen er på 199 dollars for 8 GB modellen og 249 dollars for den med 16 GB. Hvis den på et tidspunkt kommer til Danmark vil disse priser være noget højere, da der så kommer moms m.v. på.

Det forventes også, at Nexus 7 kommer i to farver, hvid og sort – og der er også allerede nu tilbehør klar til Nexus 7 blandt andet i form af et beskyttelsescover. Dog skal vi ikke forvente den på det danske marked.

Se en video omkring Nexus 7 herunder.

Nexus 7 tablet Google
Billeder Nexus 7 – Googles nye tablet (Foto: The Verge)

Seneste nyt i fortællingen

Efterfølgende kom der nyt om emnet. mobilsiden fulgte op på historien. 20/6/2012 kom der nyt i sagen med et indlæg med tematikken LG opgiver markedet for tablets – Du kan læse den her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Tablet..