Tablets og anden elektronik må bruges ved take-off

De amerikanske luftfartsmyndigheder vil ændre reglerne for, hvornår passagererne må anvende elektronik på flyet.

Tablets og anden elektronik må bruges ved take-off

Inden længe vil fly-rejsende i USA kunne benytte ebogs-læsere, tablets, videospil og andre elektroniske apparater under start og landing. Det skriver Eb.dk.

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, vil slække på reglerne for, hvornår passagererne må anvende deres elektroniske apparater om bord på flyet, derfor vil de snart kunne benytte ebogs-læsere, tablets m.v. Det er dog fortsat forbudt at sende tekstbeskeder og foretage telefonopkald.

 – ”Verden har forandret sig meget de sidste 50 år. Lad os se på mulighederne med friske øjne,” fortæller Michael Huerta, som er chef ved FAA.

Det er endnu ikke besluttet hvornår ændringerne vil træde kraft, dette vil FAA overlade til de enkelte luftfartsselskaber.