Tag billeder med din mobil og tjen penge

Unge iværksættere står bag en ny tjeneste, hvor du kan tjene gode penge på dine billeder og videoer, taget med mobilen.

Tag billeder med din mobil og tjen penge

Mange ved ikke, at de billeder eller videoer de tager med mobilen, er penge værd.

De lægger billederne eller videoen op på Facebook og Youtube, frit tilgængeligt for alle, uden selv at få noget for det.

Derfor har nogle unge iværksættere skabt 1nyhed.dk.

Her kan almindelige borgere tjene penge på de billeder, de tager med mobiltelefonen.

Er dit billede penge værd?

På 1nyhed.dk kan brugerne uploade billeder, der kunne have en nyhedsværdi.

Hvis du står i første række til en demonstration, er vidne til en ulykke, eller måske ser en politiker i en kompromitterende situation, kan det være der er et medie, der er interesseret i det billede eller den video.

Du kan endda uploade dit billed til 1nyhed.dk, mens du stadig står på stedet, direkte fra din mobil.

Når du har uploadet dit billed eller video, kan medierne selv finde dit billed og købe det – men 1nyhed.dk sørger også for at kontakte de medier, der kunne være interessede i et billede.

Se nyheder på 1nyhed.dk

Oliver Nielsen er en af de unge iværksættere, der står bag 1nyhed.dk

Han så også gerne, at folk med tiden brugte 1nyhed.dk som et decideret nyhedssite, hvor de så billeder og videoer af, hvad der sker ude i verden.

– “Når jeg selv læser nyheder, vil jeg gerne have historien serveret kort og gerne i billeder. Der er vores site jo perfekt,” forklarer han.

Drengene bag 1nyhed.dk arbejder fremadrettet på to nye funktioner.

Den ene er muligheden for at livestreaming direkte fra en begivenhed. Den anden er en auktions-funktion på siden, hvor brugerne kan sætte deres billede til salg, og køberne så kan byde på det – og prisen dermed bliver sat af efterspørgslen.

Derudover ser Oliver Nielsen et klart potentiale i ideen, der kan bredes ud til et internationalt koncept

Hvad er dit billede/din video værd?

Når du har taget et billede, er der flere ting, du skal tage stilling til.

Hvor stor er nyhedsværdien? Var du den eneste på stedet, eller stod der flere andre omkring dig med telefonerne fremme?

Ud fra de kriterier sættes prisen til enten 300, 1500 eller 3000 kroner.

Og man er helt anonym som bruger – med mindre man selv ønsker at få sit navn ved billedet.