Tal Ordentligt vinder bronze til Call Me

Den populære kampagne, Tal Ordentligt, har netop vundet en prestigefyldt bronze-pris.

Tal Ordentligt vinder bronze til Call Me

Call Me har vundet den første Cannes-løve til Danmark indenfor PR for kampagnen ”Tal Ordentligt”. Det blev til en bronze-løve. Det skriver Call Me på deres egen hjemmeside.

 – ”Vi drømte om en nominering. Bronze er beyond our wildest dreams. Det bekræfter, at vi er et brand i trend med tiden. Det er min klare overbevisning, at fremtiden tilhører de brands, der tænker samfundsengagement ind i strategi og kultur,” siger Hanne Lindblad, CEO i Call Me.

Med prisen har Call Me også ramt plet udenfor Danmarks grænser og kampagnen, Tal Ordentligt, var Hanne Lindblads egen idé.

 – ”Kampagnen handler om kommunikation mellem mennesker. Det gør den vedkommende og relevant på tværs af landegrænser. Derfor er jeg ikke så overrasket over, at en udenlandsk jury forstår den,” slutter Hanne Lindblad.

 

Læs også:
 – Teleselskab giver penge for at tale ordentligt