Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TDC, 3, Telia og Telenor investerer i frekvensbånd

TDC, 3, Telia og Telenor investerer i frekvensbånd

I dag sluttede statens auktion om frekvensbånd, hvor TDC, 3, Telia og Telenor sammenlagt har investeret 2.212.432.000 kroner.

Foto: TDC

Statens aution over 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvenserne sluttede i dag. TDC har vundet 14 af blokkene, hvilket er det maksimalt mulige for TDC at anskaffe fra Energistyrelsen ved denne auktion. Resultatet giver særlig gode muligheder for at udrulle 5G-mobildækning til alle dele af Danmark og styrke kapaciteten i det eksisterende 4G-netværk.

Telia og Telenor har vundet  blokke i 700 MHz- og 900 MHz og anser dem som nødvendige frekvenser til at udbygge og udvikle sit i forvejen stærke netværk.

3 har også sat sig på blokke i 700 MHz- og 900 MHz. 

Her er det samlede overblik over auktionen:

  700 MHz 900 MHz 2300 MHz SDL 700 MHz Antal dækningsområder Pris
Hi3G 2x10 2x10 0 0 67 485.233.000
TDC 2x15 2x10 60 20 79 1.619.599.000
Telia/Telenor 2x5 2x10 0 0 66 107.600.000

Forpligter sig til bedre dækning

Regeringen har i forbindelse med auktionen stillet krav om, at mobilselskaberne skal forbedre dækningen i 212 områder i landet, når de tager de nye frekvenser i brug.

Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group, siger:

"Jeg er meget tilfreds med udfaldet af auktionen. De tildelte frekvenser gør det muligt for TDC at bidrage til et Digitalt Danmark med et landsdækkende trådløst netværk i europæisk topklasse. 5G vil gøre Danmark i stand til at udbygge sin position som global, digital frontløber, og vi er på vej til at indlede et nyt og spændende kapitel,"

Læs også: Huawei droppet: TDCs 5G-netværk klar næste år

Forrige artikel Næste artikel
Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies