TDC dropper priskrigen

God kundeservice, tillægsydelser og et bredt udvalg af produkter bliver nøgleordene for TDC, som melder sig ud af priskrigen.

TDC dropper priskrigen

Tidligere på sommeren luftede Telia tanker om, at presset på de danske teleoperatørers økonomi kan få priskrigen til at blusse yderligere op.

Skulle det ske, bliver det imidlertid uden deltagelse af TDC. Sådan lyder udmeldingen fra topchef Carsten Dilling, som i stedet ser virksomheden satse på god kundeservice, tillægsydelser og et udvalg af produkter.

– “Vi tror på, at mobilkunderne også fokuserer på, at de får en ordentlig kundeservice, betjening og stabilt netværk at køre på. Hos os får de produkter og tillægsydelse hen af vejen, som gør det til en god oplevelse. Det er noget andet end bare at have et sim-kort, du kan koble op og tale i telefon på,” forklarer Carsten Dilling ifølge Business.dk.

I løbet af første de første seks måneder af 2013 er TDC’s omsætning faldet med 6,3 procent, mens driftsoverskuddet er gået tilbage med 1,6 procent.

Derfor er det tiltag som serie- og filmtjenesten YouBio, som vil være i fokus fra TDC’s side. Ifølge Carsten Dilling vægter kunderne nemlig i højere grad underholdning og lignende indhold højt.

Fortsættelse:

Fortællingen gik ikke bort med denne historie. mobilsiden fortsatte historien. 7/8/2013 blev sagen bragt videre med en artikel der belyste emnet Nedskæring hos TDC – farvel til hundredevis ansatte – Den videre historie kan du læse her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..