TDC dropper Telekæden

Nu forlader Telekæden også af TDC. Direktøren for Telekæden er dog fortrøstningsfuld.

TDC dropper Telekæden

CBC kæden og Telekæden brød forbindelsen i efteråret og nu bryder TDC Erhverv også med Telekæden. TDCs privatabonnementer kan dog stadigvæk købes i Telekædens butikker.

Både Telia, 3 og Telenor valgte sidste efterår også at forlade Telekæden, så nu står Telekæden uden opbakning fra teleselskaberne. Det skriver CRN.

– ”Det betyder ingenting. Vi har forlængst vænnet os til, at operatørerne ikke vil samarbejde med eksterne forhandlere. De ønsker kun at bruge deres egen afsætningskanal, og det må vi acceptere. Men vi har vores egen erhvervsaftale nu, TK Erhverv, og det er langt billigere end alt andet på markedet. Der viste sig at være råderum til, at vi selv kunne lave det,” siger Telekædens direktør Rolf Ovesen til CRN.

Samtidig gør direktøren opmærksom på, at Telekæden har lagt organisationen om, så Telekæden i dag er en grossist af telefoni.

Samtidig så består Telekæden i dag primært af erhvervsforhandlere.

80 procent af Telekædens omsætning kommer ifølge direktøren fra erhvervssalg. På privatsiden har Telekæden etableret et samarbejde med teleselskabet GreenTel.

Ifølge CRN så er der cirka 60 Telekæden butikker tilbage efter at 11 forretninger sidste år gik konkurs, mens ni forhandlere meldte sig ud af kædesamarbejdet.