TDC-kvaler: sammenbrud i nordisk IP-telefoni [UPDATE]
Kl. 08.16 brød TDC’s SCALE og SCALE mobil sammen. Erhvervsløsningen til IP-telefoni rammer hele Norden, og forårsager tabte telefonopkald hos alle kunder der anvender TDC SCALE. Det skriver TDC driftsinformation.
Fejlen optræder som tabte opkald på IP-nettet og rammer især mobilopkald. En ændring i IP-nettet forårsagede netværksfejlen, som TDC nu arbejder på at fejlrette.
TDC melder om fortsatte forbedringer i IP-telefonien, men kun med moderat stigende succesrate for mobilopkald.
Næste opdatering fra TDC drift forventes kl 11.00. Du kan følge opdateringerne her.
[UPDATE] TDC meddeler kl 11.40, at al drift er genetableret. Det kan dog være nødvendigt at genstarte ens terminal.