TDC vinder på ikke at sælge iPhone 4

TDC, der som det eneste af de store teleselskaber ikke får iPhone 4 på hylderne, er måske i virkeligheden dem, der har trukket det længste strå.

TDC vinder på ikke at sælge iPhone 4

Den nye iPhone 4 kommer snart til Danmark og til salg hos alle de store danske teleselskaber – undtagen hos TDC. Men det kan måske i virkeligheden vise sig at være en fordel for TDC.

Telia, Telenor og 3 kommer nemlig til at sælge iPhone 4 med betragtelige tilskud for at få prisen ned og dermed friste kunderne – typisk dem, der allerede har en iPhone.

Derudover bliver kundernes gamle mobil givet videre til familie og venner, der så går ud og køber et abonnement hos de billige underselskaber.

– “En meget stor del af dem, der køber den nye model, vil være eksisterende iPhone-brugere, og de vil få teleselskabernes omkostninger til pristilskud og forhandleravancer til at eksplodere. Mellem 70.000 og 120.000 brugte iPhones sættes i spil. Spørgsmålet er, hvor mange kunder 3 kan samle op via sit Oister og Telenor via sine lavprisselskaber Bibob og CBB Mobil, og hvor meget der går til TDCs Telmore, M1 og Unotel. Navnlig Telmore står i en fantastisk god situation til at feje kunder op uden at have haft udgiften til selve telefonen,” siger John Strand til business.dk.

TDC har dermed alt at vinde og intet at tabe, når den nye iPhone kommer i butikkerne i slutningen af denne måned.

Historiens videre kronologi

Historien lå ikke død så alt for længe. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 17/6/2010 fulgte vi op med nyheden om TDC TV og YouSee web-tv får CANAL9Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om emnet her.